 |
|
|
|
|
|
| |
|
Dato |
Kl. |
Aktivitet |
|
15-01-2026
|
13:00
|
Vær velkommen Herrens år 2026. Vi starter den nye SeniorTræf sæson op med at fejre, at det nye år 2026 er begyndt. Vi holder Nytårskur, hvor vi skal nyde en dejlig frokost, spille banko og hygge os sammen på festlig vis. Kirkens præst Jakob Vagner vil også deltage og bringe en nytårs hilsen. Velkommen og vel mødt til en hyggelig eftermiddag i dejligt selskab med andre. servering: Frokost med drikkevarer kaffe/te og ostemad pris: 100 kr.
|
|
|
|
29-01-2026
|
14:00
|
Vi får besøg af sognepræst Lars Lausten Mortensen: Han kommer og holder et personligt foredrag, som han kalder ”Ad snoede stier - min vej til Jakobskirken i Roskilde!” Lars fik sit første embede som præst i 2023 ved Jakobskirken. Han fortæller om, hvad der fik ham til at skifte spor i en sen alder efter en lang karriere i et andet fag. Pris 40 kr. for kaffe/te, kage og en fantastisk god oplevelse og som altid, er der også tid til en hyggelig snak.
|
|
|
|
12-02-2026
|
14:00
|
Michael Panduro Hammer, forstander for Mandecentret Hovedstaden og chef for Mandecentrets voldsfaglige indsats, kommer og fortæller om sit arbejde. Mandecentret er til for mænd, som står et sted i livet, hvor det er svært at opretholde en normal hverdag. De hjælper de mænd, som er nødsaget til at forlade hjemmet enten på grund af en skilsmisse, et brudt parfold, eller fordi de er udsat for vold i hjemmet. Fælles for de mænd, de møder, er, at de står i en livskrise, der kræver hjælp for at komme på benene igen. Pris 40 kr. for kaffe/te, kage og en fantastisk god oplevelse og som altid, er der også tid til en hyggelig snak.
|
|
|
|
26-02-2026
|
14:00
|
Dorthe Pedersen, fra Julemærkehjemmet Liljeborg – Roskilde, kommer og fortæller om Julemærkehjemmene og deres formål og arbejde. Julemærkefonden administrerer de 5 Julemærkehjem i Danmark. Hver dag arbejder de for at hjælpe børn for bedre trivsel. Pris 40 kr. for kaffe/te, kage og en fantastisk god oplevelse og som altid, er der også tid til en hyggelig snak.
|
|
|
|
12-03-2026
|
13:00
|
Vi skal spise frokost sammen. Det er altid hyggeligt. Derefter kommer Hans Sørensen og glæder os med sit musik- og sangtalent. Han vil synge og spille både for og med os og akkompagnere os i nogle af vores skønne evangeliske salmer og sange sammen. Pris 80 kr. for frokost, drikkevarer, kaffe/te, kage og en god oplevelse.
|
|
|
|
26-03-2026
|
14:00
|
Mette Skjoldan er formand for Sorø Historiske Festival 1684-1862 og hun kommer og fortæller om B.S: Ingemann. Det er en levende ”biografi” vi får her, krydret med et par fællessange og oplæsning, så vi får Ingemann helt ind under huden. B. S. Ingemann var en dansk digter, sangskriver, eventyrfortæller og romanforfatter i guldalderens Danmark. Pris 40 kr. for kaffe/te, kage og en fantastisk god oplevelse og som altid, er der også tid til en hyggelig snak.
|
|
|
|
09-04-2026
|
14:00
|
Steen Balle kommer og holder foredraget ” positive historier fra fængslet” I 11 år har han været lærer på et fængsel – og vil fortælle positive historier fra livet blandt indsatte – hvordan foregår undervisningen blandt mange forskellige temperamenter og de forskelliges opdrag? De kommer ind og er alene på 7 kvadratmeter? Og hvad kan de lære os? Pris 40 kr. for kaffe/te, kage og en fantastisk god oplevelse og som altid, er der også tid til en hyggelig snak.
|
|
|
|
23-04-2026
|
14:00
|
Sabina Brorson er psykoterapeut og foredragsholder. Hun vil holde et foredrag om "Håb i en usikker fremtid". Foredraget handler om håb og tager udgangspunkt i den terapeutiske vinkel. Håb er en følelse af forventning eller ønske om noget i fremtiden, så hvad kan vi gøre, når vi står over for en usikker fremtid? Vi skal også synge sammen. Hun har skrevet nogle salmer, som hun vil lære os og som vi synger sammen i løbet af foredraget. Pris 40 kr for kaffe/te, kage og en god oplevelse
|
|
|
|
07-05-2026
|
14:00
|
Christoffer Wilki-Kurtzhals arbejder for IAS, som er en frikirkelig nødhjælps- og udviklingsorganisation, der tjener verdens undertrykte, ved at støtte dem i deres kamp for bedre liv og udvikler lokale kirker til at bringe forandring. Vi arbejder for en verden, hvor mennesker kan leve liv i værdighed, fred og samhørighed med jorden, som Gud skabte dem til. Christoffer fortæller stærke personlige beretninger fra sine egne rejser kombineret med professionelle foto- og videooptagelser – alt sammen i lyset af, hvordan Jesus kalder os til at følge Hans fodspor til verdens undertrykte. Efterfølgende afholdes årets generalforsamling – kl.15.30-16.00. Pris 40 kr. for kaffe/te, kage og en fantastisk god oplevelse, og som altid, er der også tid til en hyggelig snak.
|
|
|
|
21-05-2026
|
14.00
|
En hemmelig gæst kommer og besøger os. Han er kendt af mange også i Roskilde Baptistkirke. Han er en meget travl mand, der har sin gang både i og uden for Danmarks fri- og folkekirker samt på Christiansborg. Han har et spændende arbejde som han gerne vil fortælle os om. hvis du er nysgerrig på hvem den hemmelige gæst er så kom endelig. Pris 40 kr for kaffe/te, kage og en god oplevelse
|
|
|
|
04-06-2026
|
14:00
|
Sommerafslutningen i SeniorTræf holdes under festlige former. Festligt bliver det, fordi vi får besøg af ”Straylight Band”, som tager os med på en rejse gennem Leonard Cohens poesi og sange. Derudover er serveringen lidt særlig den dag. Det STORE sønderjyske kaffebord bliver det ikke helt – men en miniudgave vil det blive det til. Pris 80 kr. for kaffe/te, kage, hyggeligt samvær og en god musikalsk oplevelse med halvanden times koncert.
|
|
|
|
13-08-2026
|
13:00
|
Sommerhygge fest i kirkens have. Vi starter efterårssæsonen op med en hyggelig eftermiddag i kirkens have. Vi skal grille og spise frokost sammen, drikke kaffe/te, hygge og på alle måder bare nyde fællesskabet sammen igen efter en lang sommerferie. Til at dele et lille ord og nogle tanker med os, har vi inviteret kirkens præst Jakob Vagner til at komme den dag. Pris for frokost inkl. drikkevarer 100 kr. - vel mødt – det plejer at være så hyggeligt .
|
|
|
|
27-08-2026
|
14:00
|
Vi får besøg af Svend Løbner, der er præst, journalist og samfundsdebattør, samt forfatter til flere bøger om kommunikationsmøde og religionsdialog. Han skriver for flere kirkelige hjælpeorganisationer og er desuden redaktør for netmagasinet Sameksistens. Han vil han fortælle fra sin opvækst i Tanzania, sine mange reportagerejser til Østafrika og Israel/Palæstina, og hvordan et globalt udsyn giver perspektiv på den hjemlige indvandrerdebat. Pris 40 kr. for en fantastisk god oplevelse og som altid, er der også tid til en hyggelig snak.
|
|
|
|
10-09-2026
|
14:00
|
Vi får besøg af Marleen Frost, der vil fortælle om Wycliffe og deres arbejde. Wycliffe Global Alliance består af mere end 100 organisationer, der alle er involverede i bibeloversættelse på minoritetssprog. Marleen fortæller fra de seneste beretninger om, hvordan en nyoversat Bibel påvirker mennesker og deres samfund, samt de udfordringer der er i forskellige oversættelsesprojekter rundt om i verden. Hun kommer også ind på, hvordan du med dine evner kan være med til at gøre en forskel. Pris 40 kr. for en fantastisk god oplevelse og som altid, er der også tid til en hyggelig snak.
|
|
|
|
24-09-2026
|
14:00
|
Vi får besøg af Gitte Dueholm, som er leder af Kafe Klaus, der er kirkens Korshærs varmestue i Roskilde Kafé Klaus er et sted for udsatte mennesker, der af mange forskellige årsager mister fodfæstet i kortere eller længere tid og har brug for støtte, omsorg, nærvær og respekt til at være eller komme videre. Som mangeårig chef på varmestuen Kafé Klaus har hun med egne øjne set, hvordan de udsatte borgeres behov har skiftet karakter. Pris 40 kr. for en fantastisk god oplevelse og som altid, er der også tid til en hyggelig snak.
|
|
|
|
08-10-2026
|
13:00
|
Jane og Steen Daugaard har en søn, svigerdatter og to børnebørn i Honduras. Jane og Steen vil fortælle om Andreas og Dulces arbejde og hvordan det er som forældre at have famile, der lever i et korrupt land langt væk fra Danmark. Dulce er daglig leder af organisationen Youth for Honduras, der hjælper børn og unge, der er vokset op på børnehjem. Andreas arbejder som forskningsdirektør ved Association for a more Just Society, der bekæmper korruption og arbejder for at styrke sundhedsvæsen, uddannelsessektor og retssystemet i Honduras. Pris 100 kr. for frokost og en fantastisk god oplevelse og som altid, er der også tid til en hyggelig snak.
|
|
|
|
22-10-2026
|
14:00
|
Forhenværende sognepræst i Sorgenfri, Søren Hermannsen, vil fortælle os ”Noget om sure gamle mænd og at sige ak eller tak!” De er overalt - de sure gamle mænd! -sådan lød det i i en stor avis i forsommeren 2024. De skal have behandling! Deres surhed breder sig og forpester livet omkring dem. Gad vide om de sure gamle mænd har en pointe? Det vil Søren Hermansen gå ned i sit causeri, der også omfatter en tur mellem ak og tak. Med humor og alvor blandet sammen inviteres til en stund til ny besindelse og eftertanke. Pris 40 kr. for en fantastisk god oplevelse og som altid, er der også tid til en hyggelig snak.
|
|
|
|
05-11-2026
|
14:00
|
Vi får besøg af Lone Veng fra den humanitære organisation Mercy Ships. Mercy Ships er verdens første nybyggede og privatejede hospitalsskib Global Mercy og Africa Mercy bringer gratis lægehjælp til verdens fattigste. I sammenlagt ti måneder ligger hospitalsskibene Global Mercy og Africa Mercy, ved kaj i hver sit værtsland. I den periode vil omkring 2.000 lokale patienter modtage gratis operationer. Africa Mercys tandklinik på land og Global Mercys tandklinik på skibet vil behandle i omegnen 8.500 patienter. Det er omtrent 10.000 mirakler på 10 måneder. ”Vi kan ikke forandre hele verden. Men vi kan være med til at ændre hele verden for det enkelte menneske.” - Chefkirurg Gary Parker. Pris 40 kr. for en fantastisk god oplevelse og som altid, er der også tid til en hyggelig snak.
|
|
|
|
19-11-2026
|
14:00
|
Vi får besøg af Sarah Thorngreen Auken som vil fortælle om Længslen efter at komme hjem (til sig selv) Vi har altid vandret. I den kristne og åndshistoriske tradition har bevægelse til fods været centrale elementer. Moses gik 40 år i ørkenen, Jesu disciple de vandrede med ham. Goethe gik i Harzens bjerge, og Kierkegaard gik Københavns gader tynde. Den middelalderlige pilgrim vandrede til Rom eller til Santiago.?Pilgrim betyder fremmed, og den moderne pilgrim er måske nogen gange åndeligt hjemløs. Hvorfor går vi? Og hvor går vi hen? Sarah Thorngreen Auken vil også give et bud på, hvordan man kan bede med fødderne; måske behøver vi slet ikke at gå så langt for at komme hjem til os selv. Pris 40 kr. for en fantastisk god oplevelse og som altid, er der også tid til en hyggelig snak.
|
|
|
|
03-12-2026
|
13:00
|
Juleafslutningen bliver en festlig dag med masser af julehygge og en god julemiddag sluttende af med en mini julekoncert, hvor Søren Johannsen m.fl kommer og spiller og synger julesange for og med os. Så vi kommer i rigtig julestemning Pris: 120 kr. for middag og drikkevarer og en god oplevelse.
|
|
|
 |
|
Ret til ændringer forbeholdes |
|
|
|
|
 |
|
|
|
|