SeniorTræf Roskilde

Vindingevej 32

4000 Roskilde

 
mob: 2596 7230
mob: 6073 1946

  kontakt  SeniorTræf

 


HOME Kalender Billedgalleri Aktivitet Information Kontakt  Bestil /Tilmeld  

 


Byportalen "Dit Roskilde" skriver:

Frivilligt arbejde for seniorer
Det er onsdag eftermiddag, klokken nærmer sig 14, og vi står og undrer os over den mindre folkevandring, der er på vej fra alle sider i nærheden af Røde Port i Roskilde. Det er tydeligt, at de mange mennesker, som kommer til fods, på cykel og i bil, har et fælles mål, for de går alle med store smil på læben og med stålsatte skridt mod Vindingevej.

Vi vælger at følge trop, for der må være optræk til noget spændende, når så mange mennesker søger mod den samme adresse sådan en almindelig onsdag eftermiddag.
Alle er de på vej til SeniorTræf på Vindingevej 32, et aktivt og socialt samlingssted for op mod 50 personer næsten hver onsdag udenfor sommerperioden
 

 
  Stort behov for fællesskaber
Der er et stort behov for fællesskaber på kryds og tværs i dagens Danmark. Der er fra mange sider et stort fokus på civilsamfundet, som den frivillige verden også kaldes, fordi det er her, tilliden og livsglæden trives.

Den offentlige sektor lider i stigende grad under knappe ressourcer, men heldigvis er der masser af private initiativer, som råder bod på dette.
Når der er fokus på den frivillige og ulønnede indsats, bliver der helt automatisk også fokus på de organisationer og de ildsjæle, som brænder for at gøre noget for andre mennesker
 
 

 

Hos SeniorTræf i Roskilde er der ildsjæle både blandt de personer, som står for det praktiske, men også blandt de besøgende her om onsdagen.
SeniorTræf Roskilde, der har sine rødder i frikirken Roskilde Baptistkirke, har sin base i kirkens lyse café.
Tilbuddet for de ca. 50-plusser, er et tilbud om at mødes til hygge, kaffe, gode snakke, foredrag og til noget, der kaldes for plænetræf.
Ud fra programmet virker det helt unikt, at det kan lade sig gøre at få et fællesskab som dette til at fungere – når der hverken er tale om, at man skal være medlem, betale kontingent til en forening eller gøre andet end at møde op. Man lægger blot et beløb for kaffe, kage, og hvad der ellers er nydt i løbet af de par glade timer, hvor dørene har været åbne.
 
 







 

 

 


Fællesskabet bærer
Der farer en masse spørgsmål rundt i hovedet på én, når man har været til to timers hyggeligt samvær hos SeniorTræf Roskilde. Men heldigvis er der svar på meget af det, som man ikke fik spurgt om under kaffen derhenne på Vindingevej 32. 

SeniorTræf Roskilde besvarer mange spørgsmål på hjemmesiden FAQ, som du evt. måtte brænde inde med.

Det er helt sikkert ikke sidste gang, vi besøger SeniorTræf i Roskilde.
 

Byportalen "Dit Roskilde"